D. 26. januar, inviterede den boligsociale helhedsplan i samarbejde med sundhedscenteret, politiet og frivillighedens hus, beboerne til hyggeligt samvær
Hver onsdag fremadrettet, vil der i Lagunen på Ringbakken 6 være aktiviteter, særlig henvendt til de beboere som savner at der sker lidt mere i deres hverdag og gerne vil mødes med andre.
Aktiviteterne kommer til at være forskellige fra gang til gang, med både socialt samvær, kaffehygge, besøg af foreningstilbud eller oplæg om forskellige interessante emner. Det kan også være små ture, som f.eks. turen i sommers til Gråsten Slotspark eller fællesspisning.
Hvis man som beboer er nysgerrig på at finde ud af, hvad det er der foregår hver onsdag kl. 13 i Lagunen, er man meget velkommen til at komme forbi, få sig en kop kaffe og høre lidt mere hvad de går og hygger sig med.