I løbet af den sidste uge, har den boligsociale helhedsplan i samarbejde med BABA og Bydelsmødre afholdt kursus med fokus på det kommende kommunal- og regionsvalg. Beboere i boligområderne og borgere af Sønderborg mødtes i både Multihuset i Stenbjergparken, Aksen i Kløver-/Hvedemarken og i Lagunen på Ringbakken.
Vi fik snakket om hvad forskellen egentlig er på en kommune og en region og hvilke partier man kan stemme på til de to forskellige valg.
Vigtigst af alt dog, fik alle deltagerne også en mulighed for at prøve at stemme!
For sjov skyld, var der blevet lavet valgkort og stemmesedler. Sønderborg Kommune havde udlånt stemmeboks og stemmeurne, hvorfor alle deltagerne fik mulighed for at prøve at stemme på hinanden. Så der blev stemt, talt sedler og udnævnte nye borgmestre!